Aktivitets udvalget
Formand
Rita Eriksen
Mobil: 26208614
amvi1109@gmail.com
MEGA FEDT Bokseevent for unge mellem 14-18 år
RTI vil prøve noget nyt i år, og har derfor oprettet tre bokseevents for unge. Vi har fået fat i en fantastisk træner, der vil afholde disse events:
Jesper er en erfaren og alsidig træner inden for fitnessbranchen. Jesper er uddannet boksetræner, personlig træner, cross træner, styrketræner, TRX-instruktør og OCR-træner. Med flere års erfaring som fuldtidstræner i en af landets største fitnesskæder, har Jesper stået i spidsen for utallige holdtræninger og opbygget en solid erfaring i at sammensætte effektive træningsprogrammer. Hans motto er: “Den bedste træning er den, vi laver.”
Eventet byder på motionsboksning, styrketræning og cardio. I motionsboksningen arbejder vi med plethandsker og sandsække – vi slår ikke hinanden. Du vil lære de grundlæggende slag, positioner og hvordan man sætter forskellige kombinationer sammen. Alle kan deltage, uanset kondi og erfaring – man tager det i det tempo man selv kan og vil. Træningen er sjov og ikke alt for seriøs – det handler om at have det godt og nyde processen.
Der er tre events i denne sæson, og alle events er gratis dog med bindende tilmelding.